Keloide ar og hypertrofiske ar
Keloide Keloide ar og hypertrofiske ar er hævede ar, som opstår, når huden danner for meget kollagen under helingen. De kan ligne hinanden, men udvikler sig forskelligt: Et hypertrofisk ar holder sig inden for det oprindelige sår, mens et keloid ar vokser ud over sårkanten.
Typiske tegn
- Hævet, fast eller knudret arvæv
- Kan være hudfarvet, rosa, rødt, lilla eller mørkere end huden omkring
- Kan klø, være ømt eller føles stramt
- Kan opstå efter operationer, forbrændinger, skader, piercinger eller akne
- Keloider breder sig uden for det oprindelige sår, mens hypertrofiske ar bliver inden for sårkanten
Udvikling over tid
Hypertrofiske ar kan gradvist blive fladere og mindre tydelige. Keloide ar kan fortsætte med at vokse i måneder eller år og bliver sjældent flade af sig selv.
Behandlingsmuligheder
Behandlingen afhænger af, om der er tale om et keloid ar eller et hypertrofisk ar, og hvordan arret har udviklet sig. Hos O’Skin Clinic tilbyder vi behandling af begge typer ar. Du kan begynde med en gratis hudkonsultation hos en specialuddannet sygeplejerske, som undersøger arret og fortæller dig om dine muligheder.
Hvad er forskellen på et hypertrofisk ar og et keloid ar?
Den vigtigste forskel er, at et hypertrofisk ar holder sig inden for det oprindelige sår, mens et keloid ar vokser ud over sårkanten.
Begge typer opstår, fordi huden danner for meget kollagen under helingen. Ved et hypertrofisk ar bliver arvævet hævet, fast og ofte rødt eller rosa, men det breder sig ikke til huden omkring. Med tiden kan arret blive blødere, fladere og mindre tydeligt.
Ved keloiddannelse fortsætter arvævet med at vokse uden for det område, hvor huden oprindeligt blev beskadiget. Et keloid kan derfor blive større end selve såret og kan fortsætte med at vokse i måneder eller år. Keloide ar bliver sjældent flade af sig selv.
Både keloider og hypertrofiske ar kan klø, spænde eller være ømme. Keloider ses ofte på brystet, skuldrene, den øvre del af ryggen og øreflipperne, mens hypertrofiske ar kan opstå alle steder, hvor huden har været beskadiget.
Hvad er et keloid ar?
Et keloid ar er et hævet ar, som vokser ud over det område, hvor huden oprindeligt blev beskadiget. Det sker, fordi huden fortsætter med at danne kollagen, efter at såret er helet. Keloide ar kan derfor blive betydeligt større end den skade, der satte ardannelsen i gang.
Keloider kan opstå efter både større og mindre skader på huden. Det kan eksempelvis være efter en operation, et kejsersnit, en forbrænding, piercing, vaccination, akne eller et mindre sår. Arret kan begynde at vokse uger eller måneder efter, at huden er helet, og hos nogle fortsætter væksten over længere tid.
Et keloid er godartet, men kan være meget synligt og give fysiske gener. Arret kan føles hårdt, klø, spænde eller blive ømt. Hvis det sidder tæt på et led eller et sted, hvor tøjet gnider, kan det også genere ved bevægelse.
Man ved ikke præcist, hvorfor nogle udvikler keloider, mens andre ikke gør. Arvelighed spiller en rolle, og risikoen er større, hvis andre i familien har keloide ar. Keloider forekommer desuden hyppigere hos mennesker med mørkere hud, men kan opstå hos alle. De ses især på brystet, skuldrene, den øvre del af ryggen, halsen og øreflipperne.
Hvad er et hypertrofisk ar?
Et hypertrofisk ar er en type hævet arvæv, som opstår, når kroppen producerer mere kollagen end nødvendigt under helingen af et sår. I modsætning til et keloid vokser et hypertrofisk ar ikke ud over den oprindelige sårkant, men forbliver inden for det område, hvor huden har været beskadiget.
Hypertrofiske ar kan udvikle sig efter operationer, skader, brandsår eller andre hudlæsioner, hvor huden har været udsat for større belastning. Arret fremstår ofte rødt eller rosa i den tidlige fase og kan føles fast, spændt eller let ømt. Hos nogle kan det også klø eller være generende, hvis det sidder et sted, hvor huden bevæger sig meget eller udsættes for friktion fra tøj.
Selvom et hypertrofisk ar er mere fremtrædende end et almindeligt ar, vil det hos mange gradvist blive blødere, fladere og mindre synligt i takt med, at arvævet modnes. Udviklingen varierer dog fra person til person og afhænger blandt andet af hudtype, arrets placering og kroppens naturlige helingsproces. I nogle tilfælde kan en hypertrofisk ar behandling være relevant for at forbedre arrets struktur, mindske dets tykkelse og reducere de gener, det medfører.
Hvorfor opstår keloiddannelse?
Når huden bliver beskadiget, danner kroppen kollagen for at lukke såret og opbygge nyt væv. Normalt aftager kollagendannelsen, når såret er helet. Ved keloiddannelse fortsætter huden med at danne arvæv, og arret begynder at vokse ud over det oprindelige sår.
Man ved ikke præcist, hvorfor nogle udvikler keloide ar, mens andre ikke gør. Arvelighed har betydning, og risikoen er større, hvis man tidligere har fået et keloid, eller hvis andre i familien har tendens til det. Keloider forekommer også hyppigere hos yngre mennesker og personer med mørkere hud, men kan opstå hos alle.
Keloiddannelse kan begynde efter en operation, forbrænding, piercing, tatovering, vaccination, akne eller et mindre sår. Skaden behøver ikke at være stor, og et keloid kan godt opstå, selvom såret er blevet plejet korrekt og umiddelbart er helet normalt.
Har man tidligere dannet keloider, er der større risiko for, at det sker igen efter nye indgreb eller skader på huden. Derfor er det vigtigt at fortælle det inden en operation, piercing eller anden behandling, der bryder huden.
Vurdering af keloid og hypertrofiske ar
Det er ikke altid let selv at se forskel på et keloid ar og et hypertrofisk ar. Når arret undersøges, ser man især på, om det holder sig inden for det oprindelige sår, eller om det er vokset ud over sårkanten.
Det har også betydning:
- Hvornår arret begyndte at vokse
- Om det stadig bliver større
- Hvad der satte ardannelsen i gang
- Om arret klør, spænder eller er ømt
- Om du tidligere har udviklet keloider
- Hvor på kroppen arret sidder
Hos O’Skin Clinic kan du begynde med en gratis hudkonsultation hos en specialuddannet sygeplejerske. Her undersøger vi arrets størrelse, farve, fasthed og udvikling og taler med dig om, hvad du oplever.
Hvis der er tvivl om arrets type eller behov for en lægelig undersøgelse, kan vores hudlæge inddrages. Hudlægen er ansvarlig læge og arbejder fast i klinikken.
.
Behandling af keloid ar og hypertrofiske ar
Behandlingen afhænger af arrets type, størrelse, placering og udvikling. Et hypertrofisk ar kan blive fladere med tiden, mens et keloid ar sjældent forsvinder af sig selv og kan fortsætte med at vokse.
Behandling af hævede ar kan blandt andet bestå af silikonegel eller silikoneplastre, indsprøjtninger med binyrebarkhormon og laserbehandling. Ofte bruges flere behandlinger sammen, især ved keloide ar.
Hos O’Skin Clinic tilbyder vi behandling af keloid ar og hypertrofiske ar. Afhængigt af arret kan behandlingen bestå af Kenalog, fraktioneret CO₂-laser eller en kombination.
Målet er ikke nødvendigvis at fjerne arret helt, men at gøre det fladere, blødere og mindre synligt samt mindske kløe, ømhed og stramhed. Keloider kan vokse igen efter behandling, og nogle har derfor behov for flere behandlinger eller opfølgning over tid.
Du kan begynde med en gratis hudkonsultation hos en specialuddannet sygeplejerske, som undersøger arret og fortæller dig om dine muligheder.
Hvornår bør du få undersøgt et keloid eller hypertrofisk ar?
Det kan være en god idé at få set på arret, hvis det bliver ved med at vokse, føles stramt, klør eller er ømt. Det gælder også, hvis arret begrænser din bevægelse, generer ved kontakt med tøj eller sidder synligt og generer dig.
Et ar, der vokser ud over det oprindelige sår, kan være et keloid. Det kan være en fordel at få set på det tidligt, da behandling kan være med til at begrænse den videre vækst.
Hos O’Skin Clinic kan du begynde med en gratis konsultation hos en specialuddannet sygeplejerske. Her undersøger vi arret og hjælper dig med at finde ud af, om der er tale om et keloid ar, et hypertrofisk ar eller en anden type arvæv. Hvis der er behov for det, kan vores hudlæge inddrages.
Hvis arret pludselig bliver mere smertefuldt, varmt eller hævet, eller hvis der kommer væske eller pus fra området, bør du kontakte din egen læge.
FAQ – Keloid ar og hypertrofiske ar
Kan et keloid ar forsvinde af sig selv?
Et keloid forsvinder som udgangspunkt ikke af sig selv. Hos nogle kan arret blive mindre aktivt med tiden, men det vil ofte forblive hævet. En faglig vurdering kan afklare, om behandling kan være relevant.
Kan et hypertrofisk ar blive mindre med tiden?
Ja. Et hypertrofisk ar vil hos mange gradvist blive blødere, fladere og mindre synligt, efterhånden som arvævet modnes. Hvor stor forandringen bliver, varierer fra person til person.
Hvordan ved jeg, om mit ar er et keloid eller et hypertrofisk ar?
Det kan være svært selv at vurdere forskellen. Et hypertrofisk ar holder sig inden for det oprindelige sår, mens et keloid vokser ud over sårkanten. En klinisk vurdering kan afgøre, hvilken type arvæv der er tale om.
Kan alle hævede ar behandles med laser?
Nej. Muligheden for laserbehandling afhænger blandt andet af arrets type, modenhed og placering. Derfor vil en faglig vurdering altid være nødvendig, før der tages stilling til, om laser er en relevant behandlingsmulighed.
Er keloider og hypertrofiske ar farlige?
Nej. Begge typer ar er godartede og udgør ikke en sygdom. De kan dog være kosmetisk generende eller give symptomer som kløe, ømhed, spænding eller ubehag, afhængigt af hvor de sidder.
Kort opsummering om keloide og hypertrofiske ar
Keloide ar og hypertrofiske ar er hævede ar, som opstår, når huden danner for meget kollagen under helingen. Et hypertrofisk ar holder sig inden for det oprindelige sår og kan blive fladere med tiden. Et keloid ar vokser ud over sårkanten og forsvinder sjældent af sig selv.
Begge typer ar kan klø, spænde, være ømme eller sidde synligt og genere. Behandling kan ikke altid fjerne arret helt, men kan gøre det fladere, blødere og mindre tydeligt samt mindske eventuelle fysiske gener.
Hos O’Skin Clinic tilbyder vi gratis hudkonsultation og behandling af keloide og hypertrofiske ar. Ved konsultationen undersøger en specialuddannet sygeplejerske arret og fortæller dig om dine muligheder.
