Behandler arvæv under huden · Udføres af specialuddannede sygeplejersker · Ansvarshavende hudlæge i klinikken
Subcision – behandling af indtrukne ar (atrofiske ar)
Subcision er en behandling til indtrukne ar (atrofiske ar), hvor arvæv under huden trækker huden ned og skaber fordybninger. Det ses især ved rolling scars efter akne, men kan også forekomme ved visse boxcar scars, indtrukne operationsar og ar efter skader.
Ved subcision føres en tynd, rund kanyle ind under huden for at løsne de stramme bindevævsstrøg under arret. Når trækket i vævet mindskes, kan fordybningen blive mindre, og hudens overflade kan gradvist blive mere jævn.
Hos O’Skin kombineres subcision ofte med filler, kollagenstimulerende filler eller andre behandlinger som CO2-laser, afhængigt af arrets type, dybde og hudens struktur.
Hvad er subcision, og hvordan virker det?
Ved nogle typer indtrukne ar sidder arvævet fast i bindevævet under huden. Det kan trække huden ned og skabe fordybninger i hudens overflade.
Subcision løsner dette arvæv under huden. Først lægges lokalbedøvelse i området. Derefter føres en tynd, rund kanyle ind under arret, hvor bindevævet løsnes med kontrollerede bevægelser.
Når arvævet løsnes, mindskes trækket nedad i huden. Det kan gøre fordybningen mindre og skabe bedre forudsætninger for, at hudens struktur kan forbedres over tid.
Hvorfor kombinerer vi ofte subcision med filler?
Når arvævet under huden løsnes, opstår der et lille område under arret, hvor vævet har fået mere plads. For at støtte området og mindske risikoen for, at vævet trækker sig sammen igen, kombineres subcision ofte med filler.
Hos O’Skin kan vi anvende både klassisk filler baseret på hyaluronsyre og kollagenstimulerende filler som Radiesse®, afhængigt af arrets type og det ønskede resultat.
Filleren kan give støtte under arret, mens kollagenstimulerende behandlinger samtidig kan stimulere hudens egen dannelse af nyt kollagen over tid.
Subcision kan også kombineres med behandlinger, der arbejder i hudens overflade, fx CO2-laser eller microneedling, hvis der også er ujævn hudstruktur, rødme eller andre hudforandringer.

Hvem egner subcision sig til?
Subcision anvendes især ved indtrukne ar (atrofiske ar), hvor arvæv under huden trækker huden ned og skaber fordybninger.
Behandlingen er særligt velegnet til:
- rolling scars efter akne
- nogle boxcar scars, hvor arret sidder fast i vævet under huden
- indtrukne operationsar
- indtrukne ar efter skader eller ulykker
Subcision er sjældent førstevalg ved smalle og meget dybe icepick scars. Her kan TCA Cross eller CO2-laserbehandling i nogle tilfælde være mere relevant. Ved fortykkede ar og keloider anvendes andre behandlingsmetoder. Læs om alle vores ar behandlinger her.
Hvornår behandler vi ikke med subcision?
Subcision udføres ikke, hvis der er aktiv infektion, betændelse eller svær aktiv akne i det område, der skal behandles.
Behandlingen er heller ikke relevant ved alle typer ar. Hvis du har tendens til keloider eller meget fortykkede ar, vurderer vi først, om en anden behandling er mere egnet.
Subcision udføres som udgangspunkt ikke under graviditet eller ved kendt allergi over for lokalbedøvelse.


Sådan foregår en behandling med subcision
Gratis konsultation
Før behandlingen kommer du til en gratis konsultation hos en af vores specialsygeplejersker. Her ser vi på dine ar, hudens struktur og hvilken type behandling der passer bedst.
Hos O’Skin arbejder specialsygeplejersker og hudlæger tæt sammen. Hvis der er behov for lægefaglig vurdering, kan vores hudlæge inddrages. Du kan også booke en konsultation direkte hos hudlægen mod betaling.
Selve behandlingen med subcision
Huden renses og desinficeres grundigt. Herefter markeres de ar, der skal behandles.
Der lægges lokalbedøvelse i området. Når huden er bedøvet, føres en tynd, rund kanyle ind under arret, hvor det stramme bindevæv løsnes.
Under behandlingen kan du mærke, at der arbejdes i huden, men selve behandlingen er som regel ikke smertefuld efter bedøvelsen. Nogle kan høre eller mærke små knæk i vævet, når bindevævet løsnes. Det er normalt ved behandlingen.
Hvis subcision kombineres med filler, lægges filleren typisk i samme behandling.
Efter behandlingen
Efter behandlingen vil huden ofte være rød, hævet og øm. Blå mærker er almindelige, fordi behandlingen foregår under huden.
Hævelse og blå mærker aftager typisk gradvist over de følgende dage til uger. De fleste kan vende tilbage til arbejde eller studie dagen efter, men det afhænger af omfanget af behandlingen og hvor let du får blå mærker.
Hvad kan du forvente af resultatet?
Lige efter behandlingen kan arret se mere løftet ud. Det skyldes blandt andet lokalbedøvelse, hævelse og eventuel filler. Det endelige resultat udvikler sig gradvist, efterhånden som huden heler og danner nyt kollagen.
Resultatet afhænger af arrets type, dybde, alder og hudens helingsrespons. Nogle oplever forbedring efter én behandling, mens dybere eller mere udbredte ar ofte kræver flere behandlinger eller kombinationsbehandling.
Ved konsultationen rådgiver vi dig om, hvad du realistisk kan forvente, og om subcision bør kombineres med filler, CO2-laser eller andre behandlinger.

Priser på subcision
| Ydelse | Pris |
|---|---|
| Obligatorisk forundersøgelse – Ar v. sygeplejerske | Gratis |
| Obligatorisk forundersøgelse – Ar v. speciallæge | 1500 DKK |
| TCA Cross max. 3 ar (akne -og piercing ar) | 1200 DKK |
| TCA Cross max. 10 ar (akne -og piercing ar) | 2200 DKK |
| TCA Cross max. 50 ar (akne -og piercing ar) | 2600 DKK |
| TCA Cross over 50 ar (akne -og piercing ar) | 3200 DKK |
| Pakkeforløb TCA Cross max 3 ar x 3 behandlinger | 3000 DKK |
| Behandling af hypertrofiske/keloid ar med kenalog | 1000 DKK |
| Fraktioneret Co2 laser – behandling af ar (operationsar, hypertrofiske, keloid & aknear) | 2500 DKK |
| Micro subcision inkl. filler (kinder eller temporalis) | 2800 DKK |
| Subcision inkl. Filler (kinder eller temporalis) | 4200 DKK |
| Micro subcision inkl. Radiess (kinder eller temporalis) | 4500 DKK |
| Subcision inkl. Radiesse (kinder eller temporalis) | 6000 DKK |
Få svar på dine spørgsmål om behandling med subcision
Gør subcision ondt?
Subcision udføres med lokalbedøvelse. Du kan mærke, at der arbejdes i huden, men selve behandlingen er som regel ikke smertefuld, når området er bedøvet. Efter behandlingen kan huden føles øm og spændt i nogle dage.
Hvor mange behandlinger skal jeg have?
Det afhænger af arrets dybde, hvor fast arret sidder i vævet, og hvor mange ar der skal behandles.
Nogle oplever forbedring efter én behandling, mens dybere eller mere udbredte ar ofte kræver flere behandlinger eller kombination med filler, CO2-laser eller andre behandlinger.
Hvor lang tid er huden hævet efter subcision?
Hævelse og blå mærker er almindeligt efter subcision, fordi behandlingen foregår under huden.
Hævelsen aftager ofte efter få dage, mens blå mærker kan være synlige i længere tid.
Hvor hurtigt huden falder til ro, afhænger af behandlingsområdet og hvor let du får blå mærker.
Hvor lang downtime (opheling) er der efter subcision?
De fleste kan vende tilbage til arbejde eller studie dagen efter, men du skal forvente rødme, hævelse, ømhed og blå mærker.
Hvis du skal til en vigtig begivenhed, bør behandlingen planlægges i god tid.
Kan subcision kombineres med CO2-laser?
Ja. Subcision arbejder under huden ved at løsne arvæv, mens CO2-laser arbejder med hudens overflade og struktur. Derfor kombineres behandlingerne ofte ved indtrukne aknear, hvor der både er arvæv under huden og ujævn hudstruktur i overfladen.
Skal jeg have filler sammen med subcision?
Ikke altid, men filler anbefales ofte, hvis arret har brug for støtte efter løsningen af arvævet.
Filleren kan hjælpe med at holde vævet løftet og mindske risikoen for, at trækket i huden opstår igen. Valget afhænger af arrets type, dybde og placering.
Hvilke ar kan behandles med subcision?
Subcision bruges især til indtrukne (atrofiske) ar, hvor arvæv trækker huden ned.
Det gælder især rolling scars efter akne, udvalgte boxcar scars, indtrukne operationsar og indtrukne ar efter skader. Behandlingen er sjældent relevant ved icepick scars, keloider, hypertrofiske ar, PIE eller PIH.
Kan subcision bruges mod icepick scars?
Kan jeg få subcision, hvis jeg stadig har aktiv akne?
Som udgangspunkt behandler vi ikke med subcision i områder med aktiv inflammation eller svær aktiv akne.
Først skal huden være roligere, så risikoen for irritation og infektion mindskes.
Vi anbefaler behandling af din akne inden vi behandler med subcision.
Hvornår ser man resultat efter subcision?
Lige efter behandlingen kan arret se mere løftet ud på grund af bedøvelse, hævelse og eventuel filler. Det endelige resultat udvikler sig gradvist over måneder, efterhånden som huden heler og danner nyt kollagen.
Kan arret komme tilbage efter subcision?
I nogle tilfælde kan arvævet trække sig sammen igen over tid. Derfor kombineres subcision ofte med filler eller andre behandlinger, som støtter vævet og forbedrer hudens struktur.
Er der bivirkninger ved subcision?
De mest almindelige reaktioner er ømhed, hævelse og blå mærker. Der kan også opstå midlertidig ujævnhed eller følsomhed i området. Infektion er sjældent, men derfor er god hygiejne og korrekt efterbehandling vigtig.
Hvordan skal jeg pleje huden efter behandlingen?
Hold huden ren og følg de instruktioner, du får i klinikken. Undgå hård træning, sauna og direkte sol de første dage efter behandlingen.
Brug solbeskyttelse, når huden udsættes for dagslys, især hvis behandlingen kombineres med laser eller andre hudfornyende behandlinger.
Hvornår må jeg bruge makeup efter subcision?
Makeup bør først bruges, når huden er lukket og ikke længere væsker eller er irriteret. Du får konkret vejledning i klinikken ud fra, hvordan din hud ser ud efter behandlingen.
Hvem udfører subcision hos O’Skin?
Hos O’Skin udføres subcision af specialsygeplejersker med erfaring i behandling af ar. Vores specialsygeplejersker arbejder tæt sammen med hudlæge, og behandlingsplanen tilpasses altid ud fra arrets type og hudens tilstand.











