Dokumenteret virkning · Behandlingsforløb tilpasset din hud · Vi er med dig hele vejen · Tæt samarbejde med speciallæge
Rosacea behandling
Rosacea er en kronisk hudsygdom, som kan give rødme, flushing, synlige blodkar og røde eller bumselignende knopper i ansigtet. Hos nogle er symptomerne milde og kommer i perioder, mens andre har mere vedvarende rødme og udtalte udbrud. Rosacea kan også påvirke øjnene eller give fortykket hud på næsen.
Rosacea kan ikke helbredes, men symptomerne kan ofte dæmpes med den rette behandling. Hos O’Skin Clinic tilbyder vi behandlingsforløb, hvor laserbehandling, kemisk peeling og eventuelt receptpligtig medicin kombineres ud fra de symptomer, du har i huden. Målet er at reducere rødme, synlige blodkar og udbrud og gøre huden mere rolig.
Hvad er rosacea?
Rosacea ses oftest hos voksne og viser sig især på kinder, næse, pande og hage. Tilstanden kan dog se meget forskellig ud fra person til person.
Rosacea kan være mild, moderat eller mere udtalt:
- Mild rosacea: Let rødme, tilbagevendende flushing og enkelte synlige blodkar
- Moderat rosacea: Mere vedvarende rødme, synlige blodkar og røde eller bumselignende knopper
- Mere udtalt rosacea: Kraftig eller udbredt rødme og flere papler og pustler
Rosacea følger ikke altid en bestemt udvikling fra mild til svær. Øjnene kan også blive påvirket og give tørhed, svie eller irritation. Det kaldes okulær rosacea. Hos nogle bliver huden på næsen gradvist tykkere og mere ujævn. Det kaldes rhinophyma.
Rosacea med knopper kan let forveksles med voksenakne. Ved rosacea ser man dog typisk ikke hudorme, og behandlingen er ikke nødvendigvis den samme. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvad rødmen og knopperne skyldes, før behandlingen vælges.
Hvad kan vi behandle ved rosacea?
- Vedvarende rødme i ansigtet
- Flushing og varme i huden
- Synlige blodkar og karsprængninger
- Papler og pustler, der ligner akne
- Irritation, svie og brændende hud
- Okulær rosacea – rosacea i øjnene
- Rhinophyma – rosacea på næsen
Resultater af Rosacea behandling

Sådan foregår Rosacea behandlingen
Forundersøgelses: Før behandlingen laver vi en individuel hudanalyse og gennemgår dun huds ‘historie’. Sammen tilrettelægger vi et forløb, som ofte kombinerer laserbehandling, peeling og medicinsk behandling. Ved behov inddrages speciallæge.
Selve behandlingen: Behandlingen starter med en mild kemisk peeling, som renser og eksfolierer huden, så laseren virker mere effektivt. Derefter udføres en non-ablativ laserbehandling, hvor korte lysimpulser absorberes i hudens blodkar.
Non-ablativ betyder, at laseren arbejder under hudens overflade uden at fjerne hudens overfladelag, hvilket gør behandlingen skånsom med minimal nedetid. Dette dæmper betændelse, reducerer karudvidelser og stimulerer dannelsen af nyt kollagen. Selve laserbehandlingen tager få minutter og opleves som små varme prik i huden.
Efter Rosacea behandlingen
Efter behandling: Huden kan være let rød og varm i 1–2 dage. De fleste vender tilbage til arbejde og sociale aktiviteter dagen efter. En mild fugtighedscreme og solbeskyttelse anbefales, og vi vejleder dig i hudplejeprodukter, som støtter din hud bedst muligt.
Resultater: De første forbedringer ses efter 1–2 uger, med gradvis reduktion af rødme og knopper. Vi anbefaler typisk 3 laserbehandlinger med 3–4 ugers interval for et stabilt resultat.
Rosacea er kronisk, men kan holdes under kontrol gennem kombinationen af behandlinger og vedligeholdende hudpleje. Mange oplever langvarig ro i huden, bedre hudstruktur og et sundere udseende.


Laserbehandling af rosacea
Hos O’Skin anbefaler vi ofte laserbehandling som en del af behandlingen af rosacea. For mange er det netop rødmen og de synlige blodkar, der fylder mest i hverdagen. Samtidig er huden ofte præget af en underliggende irritationstilstand, som kan få rødmen til at blusse op igen og igen.
Ved behandling af rosacea anvender vi en non-ablativ farvestoflaser, som målrettet behandler de udvidede blodkar uden at skade hudens overflade. Laserlyset optages i blodkarrene, så rødmen gradvist reduceres. Samtidig kan behandlingen være med til at dæmpe den irritation og uro i huden, som ofte følger med rosacea.
De fleste med rosacea kan behandles med laser. Behandlingen opleves af de fleste som skånsom, og du vil typisk mærke små prik eller en let varme i huden undervejs. Der er som regel ingen eller kun minimal nedetid efter behandlingen.
Ansigtscreme til rosacea
Mange med rosacea søger efter en ansigtscreme til rosacea eller en creme mod rosacea fra apoteket. Den rette hudpleje kan være et vigtigt supplement til behandlingen, men rosacea kan vise sig på forskellige måder og behandles derfor ikke ens hos alle.
Blandt de bedst dokumenterede ingredienser i hudpleje til rosacea er azelainsyre. Kliniske studier viser, at azelainsyre kan reducere både rødme og inflammation ved rosacea, samtidig med at ingrediensen har antioxidative egenskaber, som kan bidrage til at berolige huden. Du kan læse mere om dokumentationen her: Studie om azelainsyre ved rosacea.
Hos O’Skin tilbyder vi behandling af rosacea med både hudpleje, receptpligtige cremer, medicinsk behandling i form af tabletter og laserbehandling. For nogle er en rosacea behandling med creme tilstrækkelig, mens andre opnår de bedste resultater med medicinsk behandling, laser eller en kombination af flere behandlingsmetoder. Behandlingen tilpasses altid din hud og de symptomer, der fylder mest for dig.


Skånsom ansigtsbehandling til hud med rosacea
Hud med rosacea kan være tør, sart og reagere på både produkter og berøring. Derfor kræver en ansigtsbehandling særlig omtanke.
Hos O’Skin Clinic udføres behandlingen af vores kosmetolog og hudterapeut, som tilpasser den til, hvordan din hud har det den dag. Der anvendes milde produkter og skånsomme teknikker med fokus på at tilføre fugt, berolige huden og støtte hudens naturlige barriere uden at fremprovokere mere rødme eller irritation.
Ansigtsbehandlingen kan bruges alene ved mild rosacea eller som et plejende supplement til laser eller medicinsk behandling.
Læs mere om vores ansigtsbehandlinger her.
Priser på Rosacea behandling
| Ydelse | Pris |
|---|---|
| Rosacea/rødme konsultation hos specialsygeplejerske | Gratis |
| Rosacea/rødme laserbehandling inkl. peeling | 2500 DKK |
| Behandlingspakke – 3 x rosacea/rødme laserbehandling inkl. peeling | 7200 DKK |
| Medicinsk behandlingspakke – 3 x rosacea/rødme laserbehandling inkl. peeling og medicinsk forløb | 11100 DKK |
| Medicinsk Rosacea forløb (Isotretinoin/spironolacton) | 3900 DKK |
| Receptgebyr | 500 DKK |
| Fremmøde kontrol ifm. Isotretinoin/spironolacton (hver 3. måned) | Gratis |
| Kontrol efter (Isotretinoin/spironolacton) | Gratis |
Få svar på dine spørgsmål om rosacea behandling
Hvor længe holder resultaterne af rosacea behandling?
Behandlingen kan typisk reducere symptomerne tydeligt og holde dem nede i længere perioder. Da rosacea er en kronisk hudsygdom, kan den ikke fjernes helt, men kontrolleres.
Hvor længe resultaterne varer, afhænger både af sygdommens sværhedsgrad og om forløbet omfatter alene laser og peeling eller også suppleres med medicinsk behandling. Vi anbefaler vedligeholdende behandlinger og en tilpasset hudplejerutine for at fastholde effekten.
Hvor mange behandlinger mod rosacea skal jeg have?
Et typisk forløb består af 3 laserbehandlinger inkl. kemisk peeling med ca. 3–4 ugers interval. Din behandler vurderer behovet for opfølgende vedligehold.
Er rosacea behandlingen smertefuld?
De fleste oplever kun let ubehag, som små varme prik. Ubehaget aftager hurtigt efter behandlingen.
Er der helingstid?
Der kan forekomme let rødme og hævelse i 1–2 dage. De fleste kan allerede samme dag vende tilbage til arbejde og sociale aktiviteter.
Hvilke bivirkninger kan forekomme?
Milde bivirkninger kan være rødme, hævelse og let skællende hud. Sjældent kan der forekomme nældefeber eller pigmentforandringer. Infektion er yderst sjælden.
Hvem bør undgå behandlingen?
Gravide, ammende, personer i behandling med visse typer medicin, samt personer med aktive hudinfektioner bør ikke behandles.
Hvordan skal jeg forberede mig?
Undgå sol og selvbruner op til behandlingen. Mød helst uden makeup, og mænd bør barbere sig dagen før.
Hvordan plejer jeg huden efter rosacea behandling?
Brug mild fugtighedscreme og solbeskyttelse dagligt. Vi vejleder dig altid i en tilpasset daglig hudplejerutine, og du har mulighed for at købe dermatologisk hudpleje direkte i klinikken. Undgå sauna, svømmehal og peeling-produkter i en uge.
Kan jeg kombinere rosacea behandling med andre behandlinger?
Ja, mange vælger at kombinere rosacea behandling med fx ansigtsbehandlinger og en god hudplejerutine til hud for at holde huden i ro. Din behandler rådgiver om, hvad der passer bedst til din hud.
Kan rosacea behandles permanent?
Der findes ingen helbredelse, men symptomer kan holdes nede med kombineret behandling og korrekt hudpleje.
Hvad med rosacea i øjnene (okulær rosacea)?
Okulær rosacea kan give tørre og irriterede øjne. Behandling kræver vurdering af speciallæge og ofte medicinsk behandling.
Hvilke faktorer kan forværre rosacea?
Alkohol, stærk mad, sol, stress og hormonelle faktorer kan forværre symptomer. Behandlingen hjælper, men livsstilsfaktorer spiller også en rolle.
Er rosacea behandlingen sikker året rundt?
Ja, non-ablativ laser og kemisk peeling kan udføres på alle hudtyper året rundt med minimal risiko for pigmentforandringer. Det anbefales dog altid at bruge solfaktor dagligt, da solbeskyttelse er en vigtig del af behandlingen og vedligeholdelsen af rosacea.
Tilbyder I opfølgning?
Ja, vi tilbyder altid opfølgning og planlægger vedligehold efter behov, så du kan bevare resultaterne.






















