Giv en særlig oplevelse i Mors dags gave 🤍

Dokumenteret virkning · Akne behandlingsforløb tilpasset din hud · Vi er med dig hele vejen

Akne behandling med effektive resultater

Akne er en af de mest udbredte hudsygdomme og rammer både teenagere og voksne. Uanset om du oplever mild akne, hormonelle udbrud eller svær, cystisk akne, kan det have en stor indvirkning på din hverdag, dit selvværd og din huds sundhed. Hos O’Skin Clinic tilbyder vi individuelle behandlingsforløb, som kombinerer evidens med klinisk erfaring. 

Vi har en speciallæge i dermatologi tilknyttet klinikken, som vi arbejder tæt sammen med, hvilket sikrer højeste faglighed og tryghed. Vores tilgang er helhedsorienteret og tilpasset din huds behov, så du får et trygt forløb, der passer til netop din hudtype og grad af akne.

Hvad er akne?

Akne er en betændelsestilstand i hudens talgkirtler og hårsække. Den viser sig som hudorme, bumser, røde papler, pustler og i sværere tilfælde dybe knuder (noduli) og cyster. Akne skyldes et samspil af øget talgproduktion, tilstopning af hårsække, bakterien Cutibacterium acnes og en betændelsesreaktion i huden. Hos unge er det ofte hormonelle ændringer i puberteten, der udløser akne, mens voksne oftere rammes af hormonelle udsving, stress og livsstilsfaktorer.

Hvilke typer akne findes der?

  • Voksenakne: mere vedvarende, ofte inflammatorisk og ledsaget af pigmentforandringer.
  • Moderat akne: papler, pustler, udbredte udbrud.
  • Svær akne: dybe, smertefulde cyster og risiko for arvæv.
  • Hormonel akne: ofte hos kvinder, ses typisk langs kæbelinje og hage.

Akne behandling før og efter

Sådan foregår en akne behandling

Du starter med en grundig akne konsultation, hvor vi vurderer hudtype, aknegrad og eventuelle underliggende årsager. Her lægges en plan, som kan inkludere medicin (tabletter eller cremer), kemiske peelinger, laserbehandlinger eller kombinationer.

Selve behandlingen

Vi arbejder typisk i kombinationer for bedst effekt. En kemisk peeling eksfolierer huden, fjerner overskydende talg og døde hudceller, hvorefter en non-ablativ laserbehandling dæmper inflammation, reducerer aknebakterier, mindsker røde ar efter akne og stimulerer hudens helingsprocesser. Non-ablativ betyder, at laseren arbejder i de dybere hudlag uden at fjerne hudens overflade, hvilket giver en effektiv behandling med kort nedetid.

Ved svær akne kan receptpligtige cremer eller tabletbehandling (fx isotretinoin eller spironolacton) være nødvendigt. Andre klienter har bedst effekt af forløb med kemiske peelinger, laserbehandlinger og dybderensende ansigtsbehandlinger, som hjælper med at forebygge tilstopninger og understøtte hudens balance. Hele forløbet tilpasses individuelt og følges tæt af vores specialuddannede behandlere.

Efter behandling af akne

Efter behandlingen kan du opleve let rødme, hævelse, måske lidt afskalning – men det er helt normalt og forbedres hurtigt. De fleste kan bruge let make up dagen efter. Vi vejleder altid i skånsom efterpleje.

Resultater af aknebehandling

De første forbedringer ses ofte efter 2–4 uger, med fuld effekt efter 2–3 måneder. Rødme og ar reduceres gradvist. Vores non-ablative laserbehandling er også med til at reducere røde ar efter akne, hvilket er dokumenteret i flere studier.

Akne kan blusse op igen, men hos mange aftager eller brænder det ud med alderen. Tidlig indsats, forebyggelse og vedligehold mindsker sandsynligheden.

Hvilke typer akne kan vi behandle? 

Hos O’Skin Clinic behandler vi flere forskellige typer akne, f.eks. mild akne, hormonel akne, cystisk akne og voksen akne. 

Det er vigtigt, at vi diagnosticerer din akne for at kunne behandle den rigtigt. De forskellige akne-typer kræver nemlig vidt forskellige behandlinger, og kan også være kombineret med andre hudproblemer. 

Man kan opleve akne i forskellig grad og i forskellige livsfaser. Nogle oplever at få akne som voksen, selvom de ikke tidligere har oplevet det. Akne kan også komme i forbindelse med stressreaktioner, større livsbegivenheder, helbredsmæssige udfordringer og udefrakommende miljømæssige faktorer.

Mild akne
Mild akne er en aknetype, som kan vise sig som ujævn hudtone med enkelte udbrud, rødme og irritation. Årsagerne til mild akne kan være forskellige, og derfor er der flere behandlingsmuligheder

Voksen akne
Voksen akne er udbredt, og kan vise sig flere steder på kroppen, og ikke kun i ansigtet. Udbruddene har ofte en forbindelse til hormonelle udsving, og derfor taler man ofte om hormonel akne i kontekst af voksen akne. 

Cystisk akne (svær akne)
Cystisk akne er kendetegnet ved dybere udbrud og ømme knuder i huden, der ofte kan danne ar. Cystisk akne kommer af en dybere inflammation, som ofte lindres med kombinationsbehandling. 

Hormonel akne
Hormonel akne kan man opleve i flere af livets faser. Derfor er det ikke kun et fænomen, som man oplever i teenageårene. Hormonel akne er udbrud, der trigges af hormonelle udsving. Faktorer som p-piller, helbredstilstand, graviditet mv. kan spille ind på hormonel akne. Derfor er det afgørende at få stillet den rigtige diagnose, når man behandler hormonel akne. 

Akne hos unge og voksne – og på forskellige områder af kroppen

Akne er ikke kun noget, som man kan få i puberteten eller i teenageårene. Man kan opleve det i forskellige livsfaser og på forskellige steder på kroppen. Mange oplever f.eks. at få akne på ryggen eller på brystkassen. 

Hos O’Skin Clinic behandler vi ikke kun akne i ansigtet, men tilbyder også aknebehandling på ryggen, på brystet og i nakke-området. 

Akne er udbredt i flere livsfaser. Nogle oplever det i forbindelse med graviditet, stress eller livsstilsændringer. Årsagerne til voksen akne er mange og forskellige. Derfor er det vigtigt, at du får diagnosticeret din akne, så vi kan tilpasse behandlingen præcis til dig.

Aknebehandling hos voksne er ofte en kombination af flere behandlingsmetoder og tilpasses altid din hud og din situation.

akne behandling

Priser på Akne behandling

Ydelse Pris
Akne konsultation hos sygeplejerske Gratis
Akne konsultation hos speciallæge1500 DKK
Dybderens ansigtsbehandling (tillæg til laserbehandling)500 DKK
Akne laserbehandling inkl. peeling2500 DKK
Medicinsk forløb (Isotretinoin/Spironolacton-pakke 6 mdr.) 3900 DKK
Medicinsk behandling (Receptpligtig creme)1000 DKK
Behandlingspakke – 3 x akne laserbehandling inkl. peeling7200 DKK
Akne-pakke (3 x laserbehandling inkl. peeling og medicinsk forløb)11100 DKK
Forlængelse af medicinsk forløb (Iso/Spironolacton 6 mdr.)2500 DKK
Fremmøde kontrol ifm. Iso/Spironlacton (hver 3. måned)Gratis
Kontrol efter Iso/SpironolactonGratis

Få svar på dine spørgsmål om aknebehandling

Hvad er akne, og hvorfor opstår det? 

Akne er en hudsygdom, hvor talgkirtlerne bliver tilstoppede og betændte. Det skyldes en kombination af øget talgproduktion, bakterier og betændelsesreaktioner i huden.

Hvad er forskellen på mild, moderat og svær akne? 

Mild akne viser sig som hudorme og få bumser. Moderat akne omfatter også papler og pustler. Svær akne er præget af dybe, smertefulde cyster og risiko for arvæv.

Hvad er forskellen på akne og rosacea? 

Akne skyldes primært overaktiv talgkirtel og hudorme, mens rosacea giver vedvarende rødme, synlige blodkar, varmefornemmelse og kan også give bumselignende udbrud. Rosacea kaldes fejlagtigt “voksenakne”, men er en anden hudsygdom.

Hvornår ser jeg resultater af behandlingen? 

De fleste oplever forbedring indenfor 2–4 uger. Den fulde effekt ses ofte efter 2–3 måneder.

Er behandlingen smertefuld?

Kemisk peeling kan føles som en prikkende eller sviende fornemmelse i huden under selve behandlingen, men ubehaget aftager hurtigt, når peelingen neutraliseres. Laserbehandling beskrives ofte som små varme stik i huden, hvilket de fleste oplever som mildt og kortvarigt.

Er der bivirkninger?

Let rødme og hævelse er normalt efter både kemisk peeling og laser. Laserbehandling kan give en kortvarig varmefornemmelse og rødme, der aftager i løbet af timer til et par dage. Kemisk peeling kan give let afskalning og rødme i dagene efter. Sjældent kan der opstå pigmentforandringer eller overfladiske sår. Medicinsk behandling kan også medføre bivirkninger, som du vejledes grundigt i, hvis medicinsk behandling er relevant for dig.

Hvor mange behandlinger skal jeg have?

Det afhænger af din hud og sværhedsgrad. De fleste får 3 behandlinger med kemisk peeling og laser, mens andre får længere forløb kombineret med medicin. Forløbet kan også suppleres med dybderensende ansigtsbehandlinger for at støtte resultaterne.

Hvem må ikke få behandlingen?

Gravide, ammende eller personer med visse hudsygdomme bør ikke få visse behandlinger. Dette vurderes altid ved konsultationen.

Hvordan skal jeg forberede mig?

Undgå sol, selvbruner og peelende produkter op til behandlingen. Vi gennemgår altid detaljeret forberedelse med dig.

Hvordan skal jeg passe min hud efter behandling?

Brug mild fugtighedscreme og solbeskyttelse SPF 30+. Undgå sauna, hård træning og sol de første dage. Vi vejleder dig i daglig hudpleje der er målrettet hud med akne.

Kan akne komme igen efter behandlingen?

Ja, akne kan vende tilbage efter behandling. Med vedligeholdende hudpleje, dybderensende behandlinger og eventuelt supplerende medicin kan udbrud holdes nede.

Tilbyder I individuelle forløb?

Ja, alle forløb er tilpasset den enkeltes hud. Nogle får kun kosmetiske behandlinger som kemisk peeling, laser og dybderens, mens andre har behov for receptpligtig creme eller tabletbehandling.

Hvor foregår behandlingen?

Alle aknebehandlinger udføres på O’Skin Clinic i Kolding.

Får jeg vejledning i hudpleje under forløbet?

Ja, vi guider dig altid til hudpleje, der er skræddersyet til akne og til dit behandlingsforløb. Det kan omfatte anbefaling af renseprodukter, fugtighedscreme og solbeskyttelse, som understøtter resultaterne og forebygger nye udbrud.

Hvordan virker laser mod akne?

Non-ablative lasere virker ved at dæmpe hudens inflammation og reducere overaktiviteten i talgkirtlerne. Det mindsker rødme, hævelse og nye udbrud. Nogle lasertyper kan også indirekte påvirke de bakterier, der spiller en rolle i akne.
Kilde: Jean-Pierre et al., 2024 – PMC

Kan non-ablativ laser reducere røde ar efter akne?

Ja. Studier har vist, at non-ablativ laser kan reducere rødme og farveforstyrrelser (post-inflammatorisk erythem) efter akne. 

Et split-face studie (Park et al., 2014) viste signifikant forbedring af akne relateret rødme.
Kilde: Laserbehandling reducerer rødme efter akne

Kan alle typer akne behandles?

Ja, vi behandler alle akne-typer, og sammensætter et forløb præcis til din akne, din hudtype og dine personlige behov.

Kan alle få behandling for akne?

Langt de fleste kan modtage en behandling for akne. Der er dog forskel på, hvilken type behandling, man skal have for den enkelte akne-type. Afhængigt af din helbredsmæssige situation kan der være forskel på, hvilke typer behandling vi anbefaler.

Er det kun en hudlæge, som kan behandle for akne?

Nej. Der findes hos os flere typer behandling, som vores specialsygeplejersker udfører. Andre behandlinger kan udføres af vores erfarne kosmetolog. Når vi behandler for akne, tager vi udgangspunkt i din akne-type, dine behov og dine ønsker.

Skal man passe på efter akne behandling?

Ja, vi anbefaler, at du passer på din hud, fordi den kan blive sensitiv i forbindelse med behandling. Beskyt derfor din hud mod solen, gerne med både skygge og solcreme.

Skal man have forskellige behandlinger?

Vi oplever, at man mere effektivt opnår resultater, når man kombinerer flere typer af behandling mod akne. Når du kommer til konsultation, laver vi en dybdegående analyse af din hud, og ud fra den og dine ønsker og behov, sammensætter vi et behandlingsforløb til dig.

Hvornår får man akne?

Akne kan komme i alle livets faser. Akne er ikke noget, som kun kommer i forbindelse med pubertet og ungdom. Akne kan sagtens dukke op senere i livet, selvom man ikke har haft det tidligere.

Der er perioder i livet, hvor huden larmer. Ikke højt – men konstant. Som en stille påmindelse om noget, der er ude af balance. For Willum satte huden sig i både ansigtet og på ryggen. Akne, der ikke bare var noget, man kunne overse

Relaterede behandlinger

Cookie-indstillinger

Din kurv

Ingen varer i kurven.