Understøtter hudens reparationsprocesser · Forbedrer hudens kvalitet over tid · Velegnet til tynd eller belastet hud
Hvad er en Vitaran Polynukleotider behandling?
Polynukleotider er en regenerativ og biostimulerende skinbooster, der arbejder med hudens reparationsprocesser og kan understøtte hudens kvalitet over tid.
Hos O’Skin Clinic tilbyder vi behandling med Vitaran Polynukleotider, en biostimulerende injektion, hvor naturligt forekommende DNA-fragmenter injiceres huden. Polynukleotider findes naturligt i kroppen som byggesten i DNA og RNA, og når de tilføres huden, sætter de gang i kroppens egne reparationsprocesser. De hjælper hudcellerne med at danne mere kollagen og elastin – det, der giver huden styrke og elasticitet – og samtidig binder de fugt, så huden bliver bedre hydreret.
Kort sagt: du får tilført et stof, som kroppen kender og kan bruge til at styrke huden indefra. Resultatet er en hud, der fremstår friskere, glattere og mere ensartet, med færre fine linjer og et sundere udtryk.
Behandlingen kan tilpasses forskellige hudområder.
Til det sarte område under øjnene bruges en særlig variant udviklet til tynd hud og fine linjer. Til større områder som ansigt, hals, decolleté og hænder vælges en variant, der arbejder bredere med hudens styrke, glød og elasticitet.
Hvem har glæde af en Polynukleotider behandling?
Behandlingen er velegnet, hvis du oplever:
- Tidlige alderstegn som fine linjer eller begyndende slaphed
- Mørke rande eller poser under øjnene
- Tør eller “træt” hud uden glød
- Ujævn hudtone, solskader eller pigmentforandringer
- Lette ar eller ujævn hudstruktur
Før & Efter Polynukleotider
Hvornår vælger man polynukleotider fremfor andre skinboostere?
Polynukleotider vælges ofte, når huden:
- virker træt, mat eller belastet
- har behov for regenerering
- er tynd eller har behov for styrkelse af hudens kvalitet
- har behov for en behandling, der understøtter hudens egne reparationsprocesser
Hvor hydrerende skinboostere primært arbejder med hudens fugtbalance, og Profhilo arbejder med hudens elasticitet, arbejder polynukleotider mere målrettet med hudens regenerationsprocesser over tid.
Du kan læse mere om forskellen mellem de forskellige typer skinboostere på vores side om skinbooster behandlinger.
Valget afhænger altid af hudens tilstand og vurderes ved en konsultation.


Sådan foregår behandling med Polynukleotider
En behandling med polynukleotider starter med en gratis konsultation. Her ser vi på din hud og taler om dine ønsker, så vi sammen kan finde frem til den behandling, der passer bedst til dig.
Efter konsultationen er der altid 2 dages lovpligtig betænkningstid, før behandlingen kan udføres.
Selve behandlingen udføres ved, at små mængder af produktet placeres i huden med meget fine nåle eller en tynd kanyle. Produktet lægges i hudens lag, hvor det kan understøtte hudens egne reparationsprocesser og arbejde med hudens kvalitet over tid.
Behandlingen tager typisk 20–30 minutter.
Polynukleotider udføres oftest som et behandlingsforløb bestående af 3 behandlinger med nogle ugers mellemrum. Herefter kan behandlingen vedligeholdes efter behov.
Efter behandlingen
Det er almindeligt at opleve lidt rødme, hævelse eller små blå mærker, som forsvinder i løbet af nogle dage.
Vi anbefaler at undgå sauna, svømmehal og hård motion det første døgn, så huden får ro til at hele. Du kan som regel vende tilbage til de fleste daglige aktiviteter med det samme.
Behandlingsforløb og Resultater
De fleste får et forløb med tre behandlinger med 2–4 ugers mellemrum. Efter 2–3 uger ses ofte de første ændringer: huden føles mere fugtig, glat og spændstig. Over de følgende måneder fortsætter huden med at forbedres, fordi de nye kollagen- og elastinfibre gradvist opbygges.
Mange beskriver, at huden får mere glød, bliver jævnere i strukturen og ser mindre træt ud. Fine linjer udglattes, og områder med ujævn hudtone eller solskader fremstår mere harmoniske.
Den fulde effekt opleves typisk efter det fulde behandlingsforløb. Resultatet holder som regel 6–12 måneder og kan vedligeholdes med en årlig behandling eller efter behov.
Du kan holde resultatet ved lige med behandlinger efter behov. Vi hjælper dig med en behandlingsplan, der er tilpasset din hud og dine behov.

Priser på Polynukleotider
| Ydelse | Pris |
|---|---|
| Obligatorisk forundersøgelse | Gratis |
| Polynukleotider – lille område (øjenomgivelser, omkring mund, décolleté, hårgrænse) – (Normalpris: 2800 DKK) | 2500 DKK |
| Polynukleotider – stort område (helt ansigt, hænder, hovedbund) – – (Normalpris: 3800 DKK) | 3400 DKK |
| Polynukleotider – behandlingsforløb lille område – 3 x behandlinger | 7200 DKK |
| Polynukleotider – behandlingsforløb stort område – 3 x behandlinger | 9700 DKK |
Få svar på dine spørgsmål
Hvad er Vitaran Polynukleotider?
Vitaran er en biostimulerende injektionsbehandling, hvor naturligt forekommende DNA-fragmenter tilføres huden. De stimulerer hudens egne celler til at danne mere kollagen og elastin og binder samtidig fugt. Resultatet er en friskere, glattere og mere ensartet hud.
Hvordan ser huden ud efter behandlingen?
Det er almindeligt at få let rødme, hævelse eller små blå mærker i området. Disse gener er midlertidige og forsvinder normalt i løbet af få dage. De fleste kan vende tilbage til deres daglige aktiviteter samme dag som behandlingen.
Hvor mange behandlinger skal jeg have?
De fleste får et forløb med tre behandlinger med 2–4 ugers mellemrum. Herefter kan du vedligeholde resultatet med behandlinger efter behov. Vi hjælper dig med en behandlingsplan, der er tilpasset din hud.
Hvornår ses resultaterne?
De første ændringer kan ses efter 2–3 uger. Over de næste måneder fortsætter huden med at forbedres, fordi kollagen og elastin gradvist opbygges. Resultatet bliver tydeligst efter det fulde behandlingsforløb.
Hvor længe holder effekten?
Effekten holder typisk 6–12 måneder, afhængigt af hudens tilstand og kroppens reaktion. Vedligehold med behandlinger kan forlænge resultatet.
Hvad kan jeg forvente af resultater?
Mange oplever, at huden bliver mere hydreret, elastisk og får mere glød. Fine linjer glattes ud, og områder med ujævn hudtone eller solskader ser mere harmoniske ud. Under øjnene kan mørke rande reduceres, så du ser mere udhvilet ud.
Gør behandlingen ondt?
De fleste oplever kun mildt ubehag. Vi kan bruge en bedøvende creme, hvis du ønsker det.
Er der bivirkninger?
Almindelige bivirkninger er let rødme, hævelse eller blå mærker, som aftager inden for få dage. Alvorlige komplikationer er sjældne, når behandlingen udføres korrekt af autoriserede behandlere.
Hvem må ikke få behandlingen?
Behandlingen udføres ikke på gravide, ammende, personer under 18 år, personer med hudinfektion i området eller ved allergi over for fisk og skaldyr.
Hvad skal jeg undgå efter behandlingen?
Det anbefales at undgå sauna, svømmehal og hård motion det første døgn. Undgå også at massere området. Huden skal have ro til at hele.
Kan Vitaran kombineres med andre behandlinger?
Ja. Behandlingen kan kombineres med fx botox, filler og laser. Vi planlægger individuelt, så behandlingerne understøtter hinanden.
Hvad er forskellen på Vitaran 1 og Vitaran 2?
Vitaran 1 er udviklet til det sarte øjenområde, hvor huden er meget tynd og ofte præget af fine linjer eller mørke rande. Vitaran 2 er til større områder som ansigt, hals, decolleté og hænder, hvor huden har brug for generel fornyelse, bedre elasticitet og ensartethed.
Hvad er Vitaran øjne?
Vitaran øjne er en særlig variant, der er udviklet til området under øjnene. Den kan reducere mørke rande, styrke den tynde hud og mindske fine linjer.
Hvordan ser et typisk behandlingsforløb ud?
Et typisk forløb består af tre behandlinger med 2–4 ugers mellemrum. De fleste ser først små forbedringer efter den første behandling, men ændringerne bliver tydeligere efter anden og tredje gang. Derefter fortsætter huden gradvist med at opbygge kollagen og elastin, hvilket giver en mere holdbar effekt.
Herefter vurderes resultatet sammen med behandleren. De fleste vælger at få en vedligeholdelsesbehandling en gang om året, men nogle har glæde af hyppigere behandling afhængigt af hudens behov og alder.
Hvordan ved man, at polynukleotider kan forbedre hudens elasticitet?
Kliniske data og konsensusrapporter viser forbedring i hudens elasticitet og hydrering efter polynukleotid-injektioner. Denne kilde handler om polynukleotider generelt og nævner ikke specifikt Vitaran, men den bruges som baggrundsevidens for, hvordan polynukleotid behandlinger kan virke.
Kilde: Polynukleotider i ætestiske behandlinger
Kan polynukleotider reducere rynker og forbedre fugtbalancen?
Systematiske gennemgange peger på reduceret rynkedybde og bedre hudtekstur og fugtbalance efter polynukleotid-behandlinger. Kilden omhandler polynukleotider generelt og ikke Vitaran specifikt.
Kilde: Effektivitet af Polynuklotider
Er der evidens for effekt under øjnene?
Ja. Et randomiseret, dobbeltblindet split-face studie viste forbedringer ved polynukleotider sammenlignet med hyaluronsyre ved foryngelse af området under øjnene. Studiet nævner ikke Vitaran specifikt, men giver vigtig viden om polynukleotiders virkning i øjenområdet.
Har polynukleotider en antiinflammatorisk effekt?
Ja. Flere oversigtsartikler viser, at polynukleotider – og den særligt undersøgte variant PDRN (polydeoxyribonucleotide) – kan dæmpe inflammation i vævet og støtte hudens naturlige heling. Vitaran markedsføres som polynukleotider, men ikke nødvendigvis som PDRN.
Kilde: Polydeoxyribonucleotide Regulation of Inflammation
Kan polynukleotider hjælpe ved ar?
Ja. Et prospektivt, randomiseret studie fandt, at PN-HPT (en særligt oprenset form for polynukleotider) i monoterapi var sikker og effektiv til behandling af atrofiske aknear. Vitaran markedsføres som et polynukleotid-produkt, men nævner ikke PN-HPT specifikt. Derfor bruges dette studie som baggrundsevidens for, hvordan polynukleotider kan virke, selvom ikke alle produkter er identiske.
Kilde: Polynuklotider og ar efter akne
Er der evidens for langtidseffekten af polynukleotider?
Konsensus- og kliniske data angiver vedvarende forbedring i hudkvalitet i måneder efter et fuldt forløb (ofte op til 6–12 mdr.), med behov for vedligehold. Kilden er en oversigtsartikel om polynukleotider generelt og nævner ikke specifikt Vitaran, men den giver et godt billede af den dokumenterede effekt af beslægtede polynukleotid-formuleringer.
Kilde: Holdbarhed af behandling med Polynukleotider
Kan man få gentagne behandlinger med Vitaran?
Ja. Det er sikkert at få gentagne forløb med Vitaran, da polynukleotider nedbrydes naturligt i kroppen. Mange vælger at vedligeholde resultatet med behandlinger eller et nyt forløb, afhængigt af hudens behov.
Hvornår kan jeg vende tilbage til sociale aktiviteter?
De fleste kan gå på arbejde eller deltage i sociale aktiviteter samme dag som behandlingen. Eventuel rødme eller hævelse kan dog vare et par dage.
Kan jeg bruge min almindelige hudpleje efter behandlingen?
Ja, du kan fortsætte med din normale hudpleje, men vi anbefaler at undgå aktive ingredienser som fx. stærke syrer eller A-vitamin (retinol) de første par dage, indtil huden er faldet til ro.
Kan behandlingen bruges forebyggende?
Ja. Mange vælger at starte med polynukleotider allerede i 30’erne for at bevare hudens kvalitet og udsætte synlige aldringstegn. Effekten er mest synlig, når huden endnu ikke har meget udtalte forandringer.
Hvordan adskiller Vitaran sig fra filler og hudboostere?
Filler giver volumen, hudboostere med hyaluronsyre binder primært fugt, mens Vitaran polynukleotider arbejder på hudens kvalitet ved at stimulere kollagen, elastin og hydrering indefra. Derfor giver Vitaran ikke volumen, men forbedrer hudens styrke, glød og struktur.
Hvad er forskellen på polynukleotider og andre skinboostere?
Polynukleotider arbejder med hudens regenerationsprocesser og understøtter hudens kvalitet over tid.
Hydrerende skinboostere arbejder primært med hudens fugtbalance.
Profhilo arbejder med hudens elasticitet.
Ejal 40 arbejder med hudens struktur ved at stimulere fibroblaster og hudens kollagenproduktion.
Valget afhænger af hudens tilstand og vurderes ved en konsultation.








