Pigmentpletter og solskader: Brune og mørke pletter på huden.
Pigmentpletter er brune eller mørke områder, hvor huden har dannet mere melanin end huden omkring. Det kaldes hyperpigmentering. Mange brune pletter i huden opstår efter flere års solpåvirkning og er et af de mest synlige tegn på solskader i huden. Ikke alle pigmentpletter skyldes dog sol.
Hvide pigmentpletter er en anden type pigmentforandring. Her har huden mindre pigment, hvilket kaldes hypopigmentering. Hvide pigmentpletter adskiller sig derfor både i årsag og behandling fra de brune og mørke pigmentpletter.
Typiske pigmentpletter
- Solskader og pigmentpletter Flade, lyse- til mørkebrune pletter, som ofte skyldes mange års udsættelse for solens UV-stråler.
- Hvide pigmentpletter: Lyse områder, hvor huden har nedsat eller manglende pigmentproduktion.
- Melasma: Diffuse, brunlige plamager, som ofte hænger sammen med hormonelle forandringer.
- Postinflammatorisk hyperpigmentering (PIH): Mørke mærker, som kan opstå efter akne, eksem eller andre hudskader.
Udvikling over tid
Nogle pigmentpletter kommer gradvist efter mange års sol, mens andre opstår efter hormonelle forandringer eller betændelse i huden. Pletterne kan blive mørkere og mere synlige om sommeren.
Behandlingsmuligheder af pigmentpletter og solskader
Behandlingen afhænger af, hvilken type pigmentering der er tale om. Nogle brune, solbetingede pigmentpletter (solpletter) kan behandles med laser, mens melasma og postinflammatorisk hyperpigmentering (PIH) kræver en anden tilgang.
Hos O’Skin Clinic bliver pigmentpletterne altid undersøgt af en hudlæge, inden der tages stilling til behandling. Læs mere om behandling og fjernelse af pigmentpletter her.
Hvad er brune og mørke pletter på huden?
Brune pletter på huden er en samlet betegnelse for områder, der er mørkere end huden omkring. Ofte er der tale om pigmentpletter, hvor huden har dannet mere melanin. Det kaldes hyperpigmentering. Pletterne kan være små og tydeligt afgrænsede eller vise sig som større brune eller mørke plamager på huden.
Mange opdager brune pletter i huden på ansigt, hænder, arme, bryst eller ryg. Det er områder, som ofte har været udsat for sol gennem mange år, og pletterne kan derfor være synlige tegn på solskader. Solen er dog ikke den eneste mulige årsag. Hormoner kan give melasma, mens akne, eksem og anden irritation kan efterlade postinflammatorisk hyperpigmentering.
Ikke alle brune eller mørke pletter er pigmentpletter. Modermærker og andre hudforandringer kan ligne dem, og det er ikke altid muligt selv at se forskel. Det gælder især, hvis en plet er ny, ændrer udseende eller bliver tør og skællende.
Hos O’Skin Clinic bliver pigmentpletter altid undersøgt af en hudlæge, inden vi tilbyder behandling.
Hvad kan mørke og brune pletter på huden skyldes?
Mørke pletter på huden er en fælles betegnelse for flere forskellige typer pigmMørke pletter på huden skyldes ofte, at der er dannet mere melanin i et område. Årsagen kan dog være forskellig, og pletternes udseende kan give et fingerpeg om, hvilken type pigmentering der er tale om.
De mest almindelige er:
- Solbetingede pigmentpletter: Små eller større, flade brune pletter, som især ses i ansigtet, på brystet og på hænderne. De opstår typisk efter mange års solpåvirkning og er et synligt tegn på solskader. Denne type kaldes også solar lentigines, solpletter, leverpletter eller alderspletter.
- Melasma: Større, diffuse brune eller mørke plamager, som ofte ligger symmetrisk på kinder, pande eller overlæbe. Melasma påvirkes især af sol og hormoner.
- Postinflammatorisk hyperpigmentering (PIH): Mørke mærker, som kan blive tilbage, efter huden har været irriteret eller betændt, eksempelvis efter akne eller eksem.
Forskellen har betydning for behandlingen. En metode, der virker på solbetingede pigmentpletter, er ikke nødvendigvis den rette til melasma eller PIH. Derfor skal man først vide, hvilken type pigmentering der er tale om.
Mørke pletter eller plamager på huden?
Pigmentforandringer kan vise sig som enkelte pletter eller som større områder med ujævn farve. En pigmentplet er ofte tydeligt afgrænset, mens en plamage har en mere flydende overgang til huden omkring.
Brune eller mørke plamager på huden kan blandt andet være melasma. Her ligger pigmenteringen ofte symmetrisk på kinder, pande eller overlæbe og kan blive tydeligere efter sol. Melasma hænger ofte sammen med hormoner, men kan også forekomme uden en tydelig hormonel årsag.
Mørke mærker efter akne, eksem eller anden betændelse i huden kan også brede sig over et større område. Her kan der være tale om postinflammatorisk hyperpigmentering. Melasma og PIH adskiller sig fra de mere afgrænsede solpletter og skal ikke nødvendigvis behandles på samme måde.
Hvor på kroppen opstår brune pigmentpletter?
Brune pletter kan opstå overalt på kroppen, men ses ofte på områder, der gennem mange år har været udsat for sol. Placeringen kan også give en idé om, hvad pigmenteringen skyldes.
Pigmentpletter og solskader i ansigtet
Pigmentpletter i ansigtet ses ofte på kinderne, panden, tindingerne og næsen. Enkelte, tydeligt afgrænsede brune pletter skyldes ofte mange års solpåvirkning og kan være et synligt tegn på solskader i ansigtet.
Større brune eller mørke plamager kan være melasma, mens mørke mærker efter akne eller irritation kan være postinflammatorisk hyperpigmentering. Det, mange kalder pigmentfejl i ansigtet, kan derfor dække over flere forskellige pigmentforandringer.
Solskader i ansigtet viser sig ikke kun som pigmentpletter. Huden kan også få en mere grov struktur, fine linjer og rynker eller synlige blodkar.
Hvor på kroppen opstår brune pigmentpletter?
Brune pletter på hænderne
Brune pletter på ryggen, benene og kroppen
Håndryggene udsættes for sol næsten hver dag og bliver ikke altid beskyttet på samme måde som ansigtet. Derfor er brune pletter på hænderne ofte solbetingede pigmentpletter.
De første små brune pletter på huden kan vise sig enkeltvis og siden blive flere eller mørkere. Nye pletter kan stadig opstå efter en behandling, hvis huden fortsat udsættes for sol.
Brune pletter på ryggen, benene og kroppen
Brune pletter på ryggen, skuldrene og brystet kan hænge sammen med mange års solbadning eller udendørs arbejde. På ryggen kan mørke mærker også blive tilbage efter akne eller betændelse i huden.
Brune pletter på benene kan ligeledes skyldes sol, men også tidligere sår, insektbid eller irritation. Pletter på kroppen har derfor ikke nødvendigvis samme årsag, selvom de ligner hinanden.
Pigmentforandringer i overgangsalderen
Nogle oplever, at pigmentforandringer bliver mere synlige omkring overgangsalderen. Det skyldes ikke nødvendigvis hormonerne alene. Mange års solpåvirkning kan på dette tidspunkt begynde at vise sig tydeligere som brune pletter og ujævn pigmentering.
Hormoner kan påvirke hudens pigmentering, og hormonbehandling kan hos nogle have betydning for melasma. De klassiske solpletter skyldes derimod først og fremmest den sol, huden har fået gennem livet.
Det er derfor ikke muligt at afgøre årsagen alene ud fra, hvornår pletterne er blevet synlige. Udseende, placering og udvikling fortæller mere om, hvilken type pigmentering der er tale om.
Kan pigmentpletter også være hvide?
Hvide pigmentpletter skyldes, at huden har mindre pigment, og kaldes hypopigmentering. De er derfor ikke det samme som de brune pigmentpletter, der skyldes en øget mængde melanin.
Små hvide pletter på huden ses ofte på underarme og skinneben og kan blive tydeligere, når huden omkring dem bliver brun. Hvide pigmentpletter har andre årsager og behandles ikke på samme måde som brune pletter.
Hvornår bør du få undersøgt pigmentpletter?
Det kan være en god idé at få undersøgt huden, hvis du ønsker behandling af brune eller mørke pigmentpletter, eller hvis du er i tvivl om, hvad en plet på huden skyldes. Solpletter, melasma og mærker efter akne eller anden betændelse i huden kan ligne hinanden, men skal ikke nødvendigvis behandles på samme måde.
Hos O’Skin Clinic bliver pigmentpletter undersøgt af en hudlæge, inden vi tilbyder behandling. Hudlægen ser på pletternes udseende og afgør, om der er tale om godartede pigmentforandringer, som kan behandles med laser, eller om en anden behandling vil være mere egnet.
Hvis en plet er ny, ændrer form eller farve, bløder eller bliver tør og skællende, bør den altid undersøges af en hudlæge.
FAQ – Pigmentpletter og pigmentforandringer
Er pigmentpletter farlige?
De fleste pigmentpletter er godartede og ufarlige. Det gælder blandt andet almindelige solpletter, leverpletter og melasma. Hvis en pigmentplet ændrer størrelse, form, farve eller begynder at bløde eller klø, bør den vurderes af en læge.
Hos O’Skin Clinic er der tilknyttet en ansvarshavende hudlæge, som sikrer, at mistænkelige hudforandringer vurderes korrekt. Kosmetisk behandling udføres kun på pigmentforandringer, der er vurderet egnede til behandling.
Hvorfor får man pigmentpletter?
Når mange spørger hvorfor får man pigmentpletter, er svaret som regel et samspil mellem flere faktorer. Den vigtigste årsag er UV-stråling, som stimulerer hudens pigmentceller til at producere melanin. Genetik, hormonelle påvirkninger og tidligere betændelse i huden kan også påvirke pigmentdannelsen.
Hvad er årsagen til leverpletter?
Den hyppigste årsag til leverpletter er mange års udsættelse for solens UV-stråler. Leverpletter har ingen forbindelse til leveren, selvom navnet kan antyde det. De er en form for solskade, hvor pigment ophobes i huden over tid.
Kan en creme fjerne min solskadede hud?
En creme til solskadet hud kan understøtte hudens barriere og forbedre hudens generelle kvalitet. Produkter med blandt andet A-vitamin kan have en positiv effekt på hudens struktur, men de kan som regel ikke fjerne dybe eller veletablerede pigmentpletter. Hvilken behandling der er relevant, afhænger af typen og dybden af pigmentforandringen.
Hvad hvis mine pigmentpletter er tørre og skællende?
Hvis du har brune tørre pletter på huden, som samtidig er ru eller skællende, bør de vurderes af en læge. I nogle tilfælde kan der være tale om aktiniske keratoser, som er solskader med risiko for celleforandringer. De bør ikke betragtes som almindelige kosmetiske pigmentpletter.
Kan man fjerne hvide pigmentpletter?
Når der spørges til fjernelse af hvide pigmentpletter eller behandling af hvide pigmentpletter, er det vigtigt at kende årsagen først. Hvide pigmentforandringer skyldes mangel på pigment, og derfor kan de som udgangspunkt ikke behandles med den samme lasertype, som anvendes til brune pigmentpletter. Solbeskyttelse kan være med til at mindske kontrasten mellem den normale hud og de lyse områder.
Kan I tilbyde fjernelse af modermærke eller skønhedspletter med laser?
Ved ønske om fjernelse af modermærke eller skønhedspletter er en lægelig vurdering altid nødvendig. Modermærker (nævi) må ikke behandles med kosmetisk laser, før det er afklaret, at der ikke er mistanke om celleforandringer. Hvis et modermærke kræver behandling, sker det som udgangspunkt kirurgisk efter lægelig vurdering. Kosmetisk laser anvendes derimod til udvalgte godartede pigmentforandringer som solpletter, leverpletter og visse tilfælde af melasma.
Hvad skyldes røde pigmentpletter?
Mange søger efter røde pigmentpletter, men røde pletter er ofte slet ikke pigmentforandringer. De skyldes i mange tilfælde små udvidede blodkar eller godartede karforandringer, som eksempelvis cherry angiomer. Disse behandles med andre lasertyper end dem, der anvendes til brune pigmentforandringer.
Kort opsummering om pigmentpletter og solskader
Brune og mørke pletter på huden skyldes ofte, at huden har dannet mere pigment. Det kan blandt andet ske efter mange års solpåvirkning, ved melasma eller efter akne, eksem og anden betændelse i huden.
Hvide pigmentpletter skyldes derimod, at huden har mindre pigment. De har andre årsager og kan ikke behandles på samme måde som brune pigmentpletter.
Hos O’Skin Clinic bliver pigmentpletter undersøgt af en hudlæge, inden vi tilbyder behandling. Det er vigtigt, fordi forskellige pigmentforandringer kan ligne hinanden, selvom behandlingen ikke er den samme. Godartede brune pigmentpletter og solskader kan behandles med laser.
Hvis en plet er ny, ændrer form eller farve, bløder eller bliver tør og skællende, bør den altid undersøges af en læge.
